20. januar 1963

Det var en råkold vinteraften kl. 17.00, at jeg kom til verden på fødeklinikken på Randkløve alle i Tårnby.


Min mor Birgit Skaalum Lyder født 13. september 1934 i Thisted og min far Hans Kromann Lyder født 17. november 1929 i Frørup.

Fru Hjørdis Therkelsens Fødeklinik lå på Randkløve alle 89 i Tårnby. Det var andre tider, og der var betaling ved kasse 1 for en fødsel på en privat fødeklinik.

Min farmor Marie Hansen Kromann (1904 – 1991) og farfar Niels Jørgen Lyder (1906 – 1974) drev en gård i Frørup på Østfyn. Det var en typisk bindingsværksgård, som nu er nedrevet og erstattet af moderne driftsbygninger og stuehus.

Farmor Marie og farfar Niels Jørgen

Da de pensionerede sig selv fra det slidsomme arbejde i markerne og stalden, flyttede de til en mindre ejendom på Odensevej lidt udenfor Ørbæk.



Min mormor Grethe Krenchel Hansen (1911 – 1995) og morfar Egil Skaalum (1907 – 1971) boede på Vestre Kirkegårdsvej 25 i Thisted, hvor deres store børneflok kom til verden.

Senere flyttede de permanent til sommerresidensen på Krovej 52 (Tjaldur) i Klitmøller.

Min far og mor havde købt et mindre parcelhus i Store Maglebys vængekvarter – Gærdevænget 21 nogle måneder før min “fremkomst”. Her kom det meste af både min barndom og ungdom til at udspille sig efter hjemkomsten fra fødeklinikken på Randkløve alle.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *